Gaming - når biblioteket spiller med er et udviklingsprojekt på Hovedbiblioteket om computerspil og spilkultur, der startede i 2010 og løb frem til april 2012.
I samarbejde med Århus Stiftstidende og aarhusianske first movers indenfor spilfeltet har vi testet formidling af spil og spilkultur til byens borgere gennem workshops, netværksrækker, foredrag, artikler, blogs, konkurrencer og anbefalinger. Formidlingen bevæger sig både indenfor og udenfor bibliotekets mure, og spilmediet og spilkultur blev både undersøgt som fysiske arrangementer i biblioteksrummet, som netværksformidling og som digital og trykt form i avisen og på nettets spilfora.
Projektet er nytænkende, fordi det inddrager first movers og det lokale spilmiljø.. Hertil arbejdes der sammen med spilmagasiner, en avis, webredaktører og et landsdækkende netværk for at entrere nye scener, platforme og arenaer til bibliotekets formidling af spil og spilkultur.
Fremover vil spilformidling få en synlig plads på Hovedbiblioteket ift. formidling indenfor og udenfor bibliotekets mure, arrangementsstrategi, netværksarbejde og kompetenceudvikling.
Projektet er støttet af Kulturstyrelsen.
Projektets hjemmesider
www.aakb.dk/temaer/spil gamerlibrary.ning.com facebook.com/Gaminghovedbiblioteket