Finurlige Fakta

Projektet har til formål, at skabe en database af finurlige fakta, samt en række widgets, der gør det muligt at vise fakta på bibliotekernes hjemmesider.

Skal give lyst til mere

Finurlige Fakta har til formål at tilbyde brugerne en lille videnssnack, der kan give lyst til at udforske musik, litteratur, film eller underholdende inspiration fra nettet. Det er tanken, at Finurlige Fakta skal køre på interesserede bibliotekers hjemmesider, infogallerier eller andre digitale platforme.

Biblioteksvagten leverer fakta

Biblioteksvagten er partner i projektet, da de har en særlig kompetence indenfor fakta. Biblioteksvagten har forsynet projektet med 500 fakta – af andre leverandører kan nævnes Mindspotterne på Hovedbiblioteket i Aarhus og biblioteksbrugerne. De finurlige fakta er klar til lancering i maj 2012.

Projektets hjemmeside: finurligefakta.wordpress.com

Læs om projektet på www.aakb.dk/projekter/finurlige-fakta Find os på Twitter: FinurligeFakta

Samarbejdspartnere: Biblioteksvagten, Odense Centralbibliotek og ITK, Aarhus Kommunes Biblioteker

Projektet støttes af Styrelsen for Bibliotek og Medier.