Markante temaer i 2012
Stadsarkivet har været optaget af at skabe fast grund under fødderne, samtidig med at de første initiativer er skudt i gang. Fast grund under fødderne betyder først og fremmest, at vi har arbejdet med vedtægter og organisation. Vedtægterne er det regelgrundlag, der bliver sat op for den kommunale forvaltning og stadsarkivet i fællesskabet, så vi bedst muligt kan leve op til Arkivloven. Vores organisation består af forgreninger til forvaltningen og til det lokal- og kulturhistoriske miljø i Aarhus, nationalt og internationalt. Inden for kommunens rammer arbejder stadsarkivet i det tværmagistrale arkivudvalg. Lokalt arbejder vi med organisationer som Foreningen af Lokalarkivers Arkivudvalg og Aarhus Byhistoriske Fond, nationalt er vi med i Organisationen Danske Arkiver og har bl.a. formandskabet for e-arkivarnetværket heri, og vi er repræsenteret i Kulturstudiers redaktion. Internationalt er Aarhus Stadsarkiv den danske repræsentant i European Association of Urban Historians’ International Committee og Nordisk Lokalhistorisk Seminar.
Formidling og indsamling
Stadsarkivet har i 2012 lagt stor vægt på digital formidling knyttet an til indsamling. I den digitale verden er vi nu til stede med en aktiv Facebook-side, der hver uge har bragt 2-3 historier fra vores gemmer af fortællinger, billeder og arkivalier. Til de længere historier oprettede vi sammen med Lokalhistorisk Samling Aarhuswiki.dk, og sammen med ITK åbnede vi dørene og afholdt Collection Days for Europeana. Emnet her var 1. verdenskrig, og mange borgere kom forbi med deres minder fra den store krig, som vi derpå indsendte til Europeana.
Crowdsourcing
I 2012 tog vi hul på det store digitaliseringsprojekt med Sejrs Sedler. På kort tid meldte knap 100 frivillige sig til at indskrive små og store notitser fra Aarhus Stiftstidende fra perioden 1794-1920. Notitserne består af 120.000 kartotekskort i en samling, der har fået navn efter den person, der i sin tid stablede den på benene. De mange frivillige åd sig igennem materialet som græshoppesværm, og inden året var omme, var alle sedler skrevet ind, og vi kunne gå i gang med at planlægge korrekturlæsning og tænke nogle flere tanker om, hvordan vi vil gribe formidlingen af de spændende historier an. Det andet frivillig-projekt, der kører på Stadsarkivet, går ud på at registrere og indscanne de mange tusinde billeder fra Aarhus Stiftstidendes arkiv.
Digitale data til eftertiden
Organisationsarbejdet inden for den kommunale ramme handler om at skabe grundlaget for at kunne håndtere det store kommunearkiv i årene fremover. Det giver os også grundlag for at kunne arbejde med de digitale data, der skal gemmes til eftertiden, og hvis vi som stadsarkiv ikke er inde over fra begyndelsen, kan det være meget svært at tage imod data og gemme dem på den rigtige og billigst mulige måde. Det ydre organisationsarbejde handler om at skabe plads og rum til, at stadsarkivet kan arbejde som forsknings- og formidlingsinstitution i de kommende år.
Formidlingen på de sociale og digitale medier peger frem mod en mere integreret digital platform for stadsarkivets formidling. De er med til at tilknytte en kreds af interesserede borgere til stadsarkivets virksomhed og giver os gode ambassadører. Vi høster hele tiden erfaringer med at arbejde sammen med borgere, lærer mere om deres ønsker og interesser, og forsøger at sammenholde det med vores egne visioner for stadsarkivet.
Smartarkivering
Under navnet smartarkivering.dk har stadsarkivet arbejdet på et digitalt selvafleveringsmodul. Det indebærer, at borgerne kan aflevere deres historisk relevante materiale hjemmefra deres egen computer. De logger på med NemID, hvorefter systemet fungerer på linje med andre offentlige selvbetjeningssystemer. Forskellen er, at vi sidder i den anden ende og tager stilling til, om det materiale, folk sender til os, har historisk værdi og skal gemmes for eftertiden. Det har været stadsarkivets mest prægnante udviklingsprojekt i 2012, fordi det kommer ind på meget centrale problemstillinger for et arkiv i den digitale tid – vi vender opgaven med at digitalisere om, så den falder på borgerne, og hvad vil det gøre for deres opfattelse af arkivet? Hvad betyder det for arkivets traditionelle arbejde med at vurdere et materiales historiske værdi? Og hvad indebærer det rent teknisk – hvilke formater kan der arbejdes med, og hvad koster det? Det er klar til at gå i luften i første halvår af 2013.