Lokalbibliotekerne

Markante temaer

I forsommeren udvidede vi antallet af biblioteker med ubemandet åbningstid fra 10 til 12 biblioteker – bibliotekerne kaldes ’åbne biblioteker’. Borgerne har adgang fra kl. 7 – 22 alle ugens dage, mens den bemandede åbningstid varierer. Borgerne har taget særdeles godt imod dette nye tilbud og benytter det flittigt til såvel at aflevere og afhente materialer, som til at benytte det tilbud biblioteksrummet er.
Vi ser det, at stille biblioteket til rådighed for brugerne, når der ikke er personale til stede, som et vigtigt skridt i udviklingen af det moderne folkebibliotek, da vi dermed giver biblioteksrummet til lokalsamfundet.

I årets løb er der videreudviklet på den biblioteksbetjente borgerservice NEMBS, som blev etableret i 2011. Det har været en udfordring for såvel borgere, som samarbejdspartnere og medarbejdere at finde sig til rette i en ny forståelse af, hvad et bibliotek kan rumme. Men ydelsen bliver flittigt brugt og statistikken viser, at over halvdelen af de borgere, der ansøger om pas, henvender sig på et af bibliotekerne med NEMBS.

Implementering af såvel Aarhus Kommunes som den fællesoffentlige kanalstrategi har givet anledning til at forøge indsatsen i forhold til borgernes it kompetencer. Ud over at forøge antallet af og emnerne for it kurser har indsatsen omfattet undervisning på gymnasierne og medbetjening hvor det har været muligt. Indsatsen er så vidt muligt etableret i samarbejde med lokale aktører eller frivillige er blevet inddraget.

Debatten om Biblioteket som Medborgercenter

Transformationen fra Bibliotek til Medborgercenter er helt centralt i alt, hvad Lokalbibliotekerne arbejder med i disse år, således også ovenstående temaer. I de 10 områder hvor åbningstiden er udvidet med ubemandet åbningstid, har der været afholdt borgermøder med speciel invitation til foreninger og samarbejdspartnere. Det har været fine dialogmøder som har indeholdt mere end blot en snak om åbningstid. Biblioteksrummet får ny betydning for borgerne, og som medarbejdere er det en læreproces at give rummet fra sig, den proces er vi bl.a. gennem ovenstående temaer godt i gang med.

Det mest interessante og tankevækkende er, at såvel medarbejdere som borgere og politikere kærer sig meget om, at bibliotekerne også fremadrettet især skal være formidlere af bøger. I debatten er der fokus på formidlingen af information, viden og kultur, men at dette i højere og højere grad sker ad andre veje end gennem en bog står relativt svagt, dog vil begge muligheder være til stede i de kommende år.

Summen af det er, at vi i Lokalbibliotekerne er på det helt rette spor ved at udvikle vores biblioteker til lokale ressourcecentre for information, viden, læring og kultur. At denne udvikling skal ske i tæt samarbejde med borgerne, ligger også helt i tråd med den i gang værende biblioteksdebat.

Udviklingsprojekter

”Bogen er død!” – sådan har det længe lydt. Men bogen er endnu ikke død, litteraturen antager i dag bare mange andre former end den trykte. Nye litterære tendenser, der eksperimenterer med litteraturen på tværs af medier og kunstarter, vinder hastigt frem. Projektet ’Litteraturen Finder Sted’ som har været et samarbejde mellem Lokalbibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Litteratursiden.dk, havde sat sig for at udforske de nye litteraturformer og finde frem til, hvilke nye formidlingsformer og koncepter, bibliotekerne kan bruge. Den nye litteratur handler i høj grad om fortælleglæde, men også om litteratur som en fælles oplevelse for både øjne og ører. Også dette projekt peger fremad idet biblioteksrummet får en helt ny betydning i forhold til litteraturformidlingen.

At klæde lokale ressourcepersoner på til at være rollemodel for andre i Lokalområdet er en kendt metode, som vi tidligere har arbejdet med. I 2012 er det projektet ’Bydelsmødre’, der i Gellerup og Tilst har benyttet metoden. Der har desuden været lagt vægt på at undervisningen af kvinderne i videst muligt omfang blev varetaget af personer, som de i forvejen kendte. De uddannede kvinder bidrager nu med deres nye viden gennem formelle og uformelle netværk i de to lokalområder.